Jesuitternes historie
Da den baskiske adelsmand Iñigo af Loyola i 1521 blev såret af en kanonkugle under slaget om Pamplona, gennemgik han en omvendelse, som med årene gjorde ham til en erfaren kender af den menneskelige sjæl. Han udviklede nogle åndelige øvelser til at hjælpe andre med at komme nærmere Gud, og en gruppe studerende i Paris samledes om ham og besluttede med ham at drage til det hellige land som pilgrimme. Da dette ønske ikke kunne lade sig gøre pga. krigen mod tyrkerne, besluttede gruppen at stille sig til rådighed for paven, og de dannede en præsteorden, som i 1540 blev formelt anerkendt af pave Paul III.
Datidens religiøse liv i Europa var præget af uro og splittelser, som havde ført til Luthers, Zwinglis, Calvins, og kong Henrik VIII’s brud med Rom. Kirken havde brug for reformer for at kunne leve op til de nye udfordringer som opstod i Renæssancen. Renæssancemennesket Ignatius og de første jesuitter var med til at forny den katolske kirkes fromhedsliv og missionsarbejde, og genopbygge tilliden til pavestolen i Rom.
Ignatius levede efter jesuiterordenens stadfæstelse i endnu seksten år. I den tid fik ordenen 1.000 medlemmer på tre kontinenter og åbnede 35 uddannelsesinstitutioner. Undervisning er stadig den dominerende aktivitet, og ordenen ejer i dag 114 universiteter og højere læreanstalter samt 891 skoler rundt om i verden. Desuden står den for undervisning i over 1500 undervisningscentre. Det betyder at ca. 2 mio. mennesker modtager undervisning gennem ordenen.
Bortset fra uddannelsesinstitutioner har jesuitterne altid været kendt for deres missionsarbejde. Den første og mest kendte jesuitermissionær var Frans Xavier, Ignatius’ landsmand og nære ven. Xavier landede i Goa i Indien i 1542 og rejste utrætteligt omkring for at undervise, døbe og passe syge. Han nåede at døbe mindst 30.000 mennesker. Ud over Indien nåede han også til Malaysia, Indonesien og Japan, men han døde på grænsen til Kina i 1552. I dag er Indien det land i verden med flest jesuitter.
I 1700-tallet var jesuitterne særdeles aktive i Sydamerika, hvor de skabte selvforsynende minisamfund af indianere (”reduktioner”). Deres ekspansion førte til konflikter med de spanske og portugisiske kolonimagter. Et pres fra monarkerne i Spanien, Portugal og Frankrig, førte til et forbud mod ordenen underskrevet af pave Clemens XIV i 1773. Først over 40 år senere, i 1814, blev jesuiterordenen genetableret af pave Pius VII.
I dag er jesuitterne den største orden i den katolske kirke med 15.000 medlemmer i 112 lande på 6 kontinenter. I 2013 valgte kardinalerne i Rom jesuitten Jorge Mario Bergoglio til pave. Han kendes som Pave Frans og er den første jesuiterpave i historien.