Jesuitternes historie

Jesuitterne blev grundlagt i 1534 af den baskiske adelsmand og tidligere soldat Ignatius (Iñigo) af Loyola og hans følgere. De var i gang med at læse teologi og havde en drøm om at blive viet til præster og drage på en missionsrejse til Det Hellige Land. De ville leve deres liv i fællesskab, fattigdom og kyskhed, og missionere efter pavens vejledning. Da de forlagde deres plan for pave Paul III i 1540, gjorde han det klar for dem, at Europa har endnu mere brug for unge, veluddannede og engagerede præster end Palæstina. Datidens religiøse liv i Europa var præget af uro og splittelser, som snart ville føre til Luthers, Zwinglis, Calvins, og kong Henrik VIII’s brud med Rom. Kirken havde brug for reformer for at kunne leve op til de nye udfordringer som opstod i Renæssancen. Renæssancemennesket Ignatius og de første jesuitter var med til at forny den katolske kirkes fromhedsliv og missionsarbejde, og genopbygge tilliden til pavestolen i Rom.

Ignatius levede efter jesuiterordenens stadfæstelse i endnu seksten år. I den tid fik ordenen over 1.000 medlemmer på tre kontinenter og åbnede 74 uddannelsesinstitutioner. Undervisning er stadig den dominerende aktivitet, og ordenen ejer i dag 177 universiteter og 356 andre læreanstalter rundt om i verden, hvor 1,8 millioner studerende får undervisning.

Bortset fra uddannelsesinstitutioner har jesuitterne altid været kendt for deres missionsarbejde. En af de første (og mest betydningsfulde) jesuitiske missionere var Frans Xavier, Ignatius’ landmand og nære ven. Xavier landede i Goa i Indien i 1541 og snart blev en meget populær prædikant. Han brugte også en del tid på at undervise børn og passe syge. Hans missionsrejse var en stor succes. I dag er Indien det land i verden, hvor der bor fleste jesuitter.

I 1700-tallet var jesuitterne særdeles aktive i Sydamerika, hvor de skabte selvforsynende minisamfund af indianere (”reduktioner”). Deres ekspansion førte til konflikter med de spanske og portugisiske kolonisatorer. En optrapning af konflikter, samt politiske spændinger mellem jesuitter og nogle indflydelsesfulde adelsfamilier i Spanien, Portugal og Frankrig, førte til udvisning af ordenspræsterne fra disse lande og en forbud mod ordenen underskrevet af pave Clemens XIV i 1773. Først over 40 år senere, i 1814, blev jesuiterordenen genindsat i alle dens rettigheder af pave Pius VII.

I dage er jesuitterne den største orden i den katolske kirke med over 16.000 medlemmer i 112 lande på 6 kontinenter. I 2013 valgte kardinalerne i Rom jesuitten Jorge Mario Bergoglio til pave. Han kendes som Pave Franz og er den første jesuitterpave i historien.